Man kan lære at kommunikere, så man bliver forstået –

også uden at gå på kompromis med sig selv.

 

 

 

De fleste af os har erfaret, at det, man siger, ofte bliver opfattet helt anderledes, end man havde tænkt sig.

For at blive forstået af andre, må man kunne forstå sig selv. Først herefter kan man kommunikere klart og blive hørt, mærket og anerkendt som det menneske, man virkelig er.

Den måde vi tænker på, har afgørende betydning for, hvordan vi oplever og tolker os selv – og andre.

Hvorfor tænker, føler og handler vi, som vi gør? Ofte stemmer vores egen ide om god kommunikation ikke overens med den virkelighed, der udspiller sig.

Vi er alle oprindeligt født som umiddelbare og autentiske mennesker. I vores oprindelige essens. Men op gennem vores opvækst præges vi af de mennesker og oplevelser, som krydser vores veje. Helt ubevidst bærer vi alt dette i os. Også alt det, som ikke har gavnet os. Det ligger i os. Det er gemt i vores celler og lagret i vores hjerne. Det er hele denne historie, som ofte får lov til at styre det liv, vi lever lige nu og her.

Jeg vil give dig et bud på, hvad der sker med vores kommunikation, når vi bliver pressede. Hvordan vores hjerne spiller os et pus i forskellige sammenhænge. I vores relationer til andre. På arbejdspladsen, i parforholdet, i familien. Jeg vil give dig nogle værktøjer til at finde ud af, hvorfor du reagerer, som du gør, når du hellere ville noget andet. Reagere anderledes. Mere hensigtsmæssigt.

Jeg vil gerne hjælpe dig med, hvordan du kan finde frem til det livsglade, givende menneske, du er.

Du får indblik i dine egne mønstre og vaner. Ofte de mønstre, overbevisninger og vaner, som gang på gang spænder ben for en ægte og anerkendende kommunikation mellem mennesker.

Her får du muligheden for at lære dig selv at kende.

Du kan få indsigter, bevidsthed og erkendelser, som fører til, at du kan udtrykke dine inderste ønsker og behov.

Bliv bevidst om din egen historie og opbyg et nyt nærværende og (selv)- kærligt mindset.

Du lærer kunsten at kommunikere – og blive forstået!

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er det, der sker, når vi bliver pressede og ikke føler os hørt og anerkendt?

Hvad er det, der sker, når vi ikke lykkes med vores kommunikation?

Hvorfor fungerer vores kommunikation med andre mennesker ikke altid efter hensigten?

Lær kommunikation på arbejdspladsen, i parforholdet, i familien – og i dig selv.